Skip to content

Worm Ole

Ole Worm (1588 – 1654)
var en dansk polyhistor (læge og oldtidsforsker). Han var født i Århus, studerede medicin ved flere europæiske universiteter, og praktiserede en periode som læge i England. I 1613 blev han udnævnt til professor ved Københavns Universitet, først som pædagogicus der var den laveste rang, men efterhånden avancerede han, indtil han i 1624 blev professor i medicin, hvilket han forblev til sin død.
Han var i flere perioder også universitetets rektor.
Ole Worm var også en engageret oldtidsforsker og udgav i 1643 Monumenta danica, en samling billeder af runesten og runeindskrifter.
Han opbyggede et stort museum, Museum Wormianum. Hovedparten af samlingen var fra mineral-, plante- og dyreriget, men der var også antikviteter, kunstgenstande og etnografika. Ole Worm udgav allerede i 1641 en afhandling om det lange af Guldhornene: De aureo cornu, hvor den ene af de to bevarede tegninger af guldhornene findes.
Efter hans død indgik samlingen i Kongens Kunstkammer. En del af Worms samling kan i dag ses på Statens Naturhistoriske Museum.

(da.wikipedia.org 2007)