Johan Andreas Jørgensen (1840 – 1908)
Født i Sønderjylland men kom til Bornholm som 24-årig. Lærer og Kirkesanger i Ibsker 1864-1902; derefter bosat i Rønne som Leder af Bornholms Musæum, hvis Styrer han havde været fra Musæets Aabning i 1894… Jørgensens Bornholms Historie, den første samlede Bornholmshistorie, vidner maaske nok i højere Grad om sin Autors Samlerflid og Evne til klar og nøgtern Fremstilling end om en selvstændig, kritisk Gennemgang af det historiske Kildemateriale.
Den afhjalp imidlertid et stort Savn og læses ligesom Jørgensens øvrige litterære Produktion stadig med ublandet Fornøjelse. Som Arkæolog arbejdede Jørgensen Haand i Haand med Amtmand Emil Vedel. De supplerede hinanden fortræffeligt, og Vedel vilde ikke have kunnet faa saa meget ud af sine aarlige Sommerophold paa Bornholm, hvis han ikke havde haft Jørgensen til Aaret igennem at gøre Forarbejderne. Jørgensen ansporede i hele sit Virke Bornholmerne til at værne om Øens Fortidsminder.
Han opstøvede ca. 100 Helleristninger, agiterede for oprettelsen af Bornholms Musæum og naaede inden sin Død at se det i god Fremgang.
(Kofoed & Stangegård: Klippeøens Mænd 1948)
J. A. Jørgensen lagde i 1870’erne grunden til den arkæologiske registrant (sognebeskrivelsen) for Bornholm.
(Planche på Bornholms Museum)