Jens Peter Poulsen Møller (1818 – 1893)
I året 1867 udsendte boghandler F. H. Eibes Forlag i København et fordringsløst lille hæfte i gråt omslag med titlen Folkesagn og andre mundtlige minder fra Bornholm.
Forfatteren var urmageren i Allinge J. P. Møller, som hermed indskrev sig i rækken af almuefolk, der på samme tid virkede som folkemindesamlere i næsten alle dele af landet, og hvis flittige arbejde vi i dag kan takke for, at et rigt folkeligt sagn – og legende stof er blevet nedskrevet og derved bevaret for eftertiden… Jens Peters barndom blev for en del tilbragt hos en bedstemor på Tingsted, hvor han vogtede får.
Skolegang blev der ikke megen tid til – efter sigende alt i alt 8 måneder i 8-9 årsalderen, medens forældrene en tid boede i Arnager ved Rønne. Set på den baggrund er hans senere litterære indsats imponerende. Efter konfirmationen i 1832 lærte J. P. Møller i løbet af 6 år urmagerfaget… og arbejdede derefter som svend… I 1848 nedsatte han sig i Allinge og giftede sig i 1849 med Kristine Margrethe Sandersdatter. Men det gik åbenbart ikke stærkt nok med urmageriet, så Møller måtte tage fat på mange andre gøremål. Omkring 1854 var han fyrpasser på Hammeren, og fra 1864-73 kirkeværge ved Allinge Kirke, hvor han også ofte afløste ved kirkesangen, Derudover var han en tid vejmand, oprettede et bageri i Allinge 1873, påtog sig blikkenslagerarbejde og vognmandskørsel samt passede ved siden af alt dette avlsbrug og urmageri. Det skal nævnes, at uret i Allinge kirketårn er fremstillet af Møller. Det forekommer næsten utroligt, at der også blev overskud til en indsats for Bornholms litteratur og lokalhistorie… Til J. P. Møllers fortjenester hører også, at han genopdagede Brogårdsstenen, da den lå som dække i broen med runerne opad. For denne bedrift udbetalte amtmand Vedel en dusør på 10 rigsdaler.
(Jens Sørensens efterskrift i: J. P. Møller: Folkesagn 1980)