De egentlige Brandpletter ere Begravelser for brændte Menneskebeen, uden at disse have været nedlagte i en Gravurne eller Gravkiste. De ligge i en Dybde af nogle faa Tommer indtil omtrent 1 Alen fra Overfladen; en Dybde af en halv Alen er omtrent den sædvanlige. Naar Overjorden og Dækningen borttages, vise de sig som sorte Pletter, for det meste cirkelrunde med et Tværmaal af ½ til 1 Alen.